Karise

34 rønnetræer skal plantes på Karl af Risesvej

Arbejdsgruppen ’Forskønnelse af Karise/Allégade’ har fået puljemidler fra kommunens Dialogprojekt til plantning af træer på Karl af Risesvej.

Lørdag den 8. april fra klokken 10 inviterer arbejdsgruppen ’Forskønnelse af Karise/Allégade’ under ’Karise Dialogforum’ alle byens børn og voksne til træplantning i Karise. Arbejdsgruppen har søgt puljemidler i kommunens Dialogprojekt og fået bevilget midler til plantning af 34 rønnetræer på Karl af Risesvej.

– Vi håber at byens børn og voksne vil komme og deltage, da vi får brug for hjælp til plantning af de 34 træer, opfordrer Pia Jensen fra arbejdsgruppen. Og hun fortsætter:

– Alt dette er vi ved at lægge sidste hånd på og vi ophænger opslag med videre lidt senere, så hold øje. Vi vil rigtig gerne medvirke til, at vi alle får en hyggelig dag med det gode formål at forskønne Karise og samtidig byde gæster til byen velkommen med en flot række træer.

Frenderup Planteskole skal levere de 34 rønnetræer af sorten pyrenæisk røn til projektet.’

Der bliver også et traktement lover arbejdsgruppen.

Pyrenæisk Røn (Sorbus mougeotii) er en mellemstor busk eller lille træ på op til 10 meter. Pyrenæisk røn tåler megen vind og trives godt på let jord, bl.a. i Nord- og Vestjylland. Blomstrer i maj. Har normalt kraftig frugtsætning og søges ofte af fugle.

kilde: Wikipedia

Kommentarer