Haslev

Afstemning om donationer er startet

peter_joensen

Haslev: Byrådsmedlem Peter Joensen har modtaget seks forslag om hvem der skal have del i pengene

I efteråret 2013 lovede Peter Joensen, at han, hvis han blev valgt ind i byrådet, ville give en del af det beløb han får udbetalt i vederlag som byrådspolitikker, til velgørende formål i Faxe kommune.

Peter Joensen vil uddele 15.000 kroner om året, i den nuværende byrådsperiode fra 2014 til 2017, fordelt med tre gange 5.000 kroner, primo november.

Læs også: Byrådsmedlem forærer 15.000 kroner væk

Man kunne indsende forslag om egnede modtagere frem til den 15. oktober og  Peter Joensen modtog seks gode forslag med en god geografisk spredning.

De seks forslag er Lindevejscentrets Venner, Familie & Samfund i Karise og Faxe Bridgeklub i den østlige del af Faxe Kommune samt FDF Haslev, Haslev TT og Cafe Paraplyen/Paraply Sjakket i den vestlige del af Faxe Kommune.

Afstemningen er startet på facebook: www.facebook.com/CJoensen.dk. Den afsluttes fredag den  31. oktober.

Man kan læse mere på hjemmesiden www.c-joensen.dk.

De tre udvalgte projekter/indsatser vil modtage deres 5.000 kroner ved et lille arrangement primo november måned.

Kommentarer