Dalby

Byrådet sagde ja til kæmpevindmøllerne

Vindmoeller

Turebylille: Byrådet gav torsdag aften Bregentved Gods tilladelse til at etablere fem kæmpevindmøller ved Turebylille

Mogens Stilhoff (SF) skiftede mening og stemte for vindmøllerne, på trods af en tidligere udtalelse. Det betød at kommunalbestyrelsen vedtog Lokalplan 1200-36 for et vindmølleprojekt ved Turebylille med et spinkelt flertal, 13 mod 12.

Venstre, Konservative og DF samt to fra Borgerlisten, René Tuekær og Marianne Ørgaard stemte imod projektet.

Læs også: Flertal imod de store vindmøller

Lokalplanen giver mulighed for opstilling af 5 vindmøller med en totalhøjde på op til 150 meter.

– En lang aften med byrådsmøde er overstået. Det lykkedes at få beslutningen om vindmøller i Turebylille igennem med stemmerne 13-12. En beslutning, der er god for udviklingen af den vedvarende energi. De 5 Møller producerer årligt til 12.800 boligers elforbrug. Perspektivet med møllerne, som sættes op af Bregentved, er derudover, at de skal indgå i et samlet projekt med et biogasanlæg, der ud over energi gennem en forgasningsproces skal omdanne affald fra landbruget til restprodukter med fosfor og kulstof, der kan optimere jordbruget. Perspektiverne er både mindre gødningsforbrug, mindre miljøpåvirkning fra landbrugsproduktionen og mindre CO2-udledning, skriver borgmester Knud Erik Hansen på sin Facebook profil.

Kommentarer