Haslev

Der kører ingen tog fra Haslev i 2 måneder

tog_dsb
Faxe Kommune: Der kører slet ikke tog fra Haslev fra fredag den 14. august til 11. oktober.

Jernbanearbejdet på strækningen mellem Køge og Næstved intensiveres i 8 uger fra den 14. august til den 12. oktober, hvor banen lukkes for togtrafik.

Banedanmark i gang med at erstatte broerne på strækningen med nye, der er højere, så der bliver plads til køreledninger, som forberedelse til elektrificering af jernbanestrækningen.

Broerne rives ned en for en, og de nye broer bygges op samme sted. Enkelte broer nedlægges, oplyser Banedanmark på deres hjemmeside, hvor de nærmere trafikale ændringer beskrives i detaljer.

Samtidig skal banen opgraderes til en hastighed på 160 km/t, og det indebærer forskelligt arbejde i sporet, som også udføres, mens banen er spærret.

I forbindelse med tilslutningen af Lille Syd-banen til den kommende bane mellem København og Ringsted anlægger Banedanmark desuden et overhalingsspor nord for Køge Station og desuden skal eksisterende spor ombygges.

Banedanmark etablerer også et nyt sporskifte ved Lyngstien i forbindelse med tilslutningen af Lille Syd-banen til den kommende bane mellem København og Ringsted.

Læs også: Banedanmark udskifter broerne på Lille-Syd

Mens Banedanmark arbejder på broerne, vil banen i perioder være lukket for togtrafik. Samtidig vil det være nødvendigt at spærre for vejtrafikken, så længe broarbejdet står på.

Banen vil desuden være lukket for togtrafik fra den 16. til den 18. oktober

DSB indsætter togbusser hele vejen mellem Roskilde og Næstved. Nogle vil køre direkte mellem de større byer, og andre vil stoppe på alle stationer. Læs mere her.

Hvorfor indsættes togbus på hele strækningen?

Banedanmarks spor- og broarbejde foregår mellem Næstved og den kommende station Køge Nord – syd for Lille Skensved. Alligevel indsættes der togbusser hele vejen mellem Næstved og Roskilde. Det sker af hensyn til en kortere rejsetid for de mange passagerer, der ellers skulle skifte fra tog til bus undervejs. De mange skift ville forøge rejsetiden.

Man kan få information om sin rejse på www.rejseplanen.dk.

Når elektrificeringen er færdig i 2018 vil man kunne komme fra Haslev til hovedbanegården i København på 38 minutter, det er 21 minutter hurtigere end i dag.

jernbanebro

Berørte broer i Faxe kommune

  • Den nye bro på Tollerødvej bliver 0,6 meter højere og med to baner.
  • Broen på Ty Hastrupvej nedlægges og vejen spærres for gennemkørsel.
  • Den nye bro på Terslev Skolevej 0,8 m højere og tosporet.
  • Den nye bro på Teestrupvej 0,8 m højere og den får to vognbaner samt en dobbeltrettet cykelsti. Broen er lukket for al vejtrafik frem til september.
  • Den nye bro på Skuderløsevej bliver tosporet og 0,4 m højere.

Kommentarer