Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kunst i Rollosalen i Faxe

Afholdes lørdag 4. maj 2019 kl. 11:00 - 13:00

Nøgtern realisme – sammensatte kompositioner – fantasifulde abstraktioner

Kunstklubben Faxe glæder sig til at kunne præsentere en fotografisk udstilling i Rollosalen.

Det er Fotogruppen Infinity fra Køge, som viser 30 – 40 arbejder fordelt på  6 temaer.

Infinity blev etableret i 2017 af foto- og kunstinteresserede folk, som ønskede at oprette et fotografisk miljø for særligt aktive og erfarne fotografer fra egnen omkring Køge.

De otte medlemmer udveksler på deres møder året igennem ideer til aktiviteter og fotografisk fornyelse.

Aktiviteterne tager først og fremmest sigte på udvikling af den fotografiske kunnen og forståelsen af fotografisk og æstetisk kvalitet, både i relation til egne fotos og til professionel fotokunst.

I omgangen med billeder indgår også inspiration fra anden billedkunst, såsom maleri.

Desuden har deltagelse i fotokonkurrencer en høj prioritering blandt de otte, såvel på klubplan som nationalt niveau.

Endelig arbejder man med udstillinger fra medlemmernes individuelle fotokartoteker.

 

De otte medlemmer har både sammenfaldende og forskellige interesser i valg af motiver.

Det spænder fra landskab til arkitektur, fra street foto til portræt, fra stilleben til eksperimenterende foto, blot for at nævne nogle centrale emner.

 

Det fotografiske udtryk er stærkt individualistisk og rummer fra nøgtern realisme over sammensatte kompositioner til fantasifulde abstraktioner.

 

Alle er velkomne til ferniseringen lørdag d. 4. maj kl. 11 – 13. Udstillingen er derefter åben i Faxe Biblioteks åbningstid, når der er betjent udlån. Sidste dag er tirsdag den 28. maj.

 

 

 

Tid

Dato:
lørdag 4. maj 2019
Tidspunkt:
11:00 - 13:00

Alle arrangementer