Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Spillestedskoncert – nu med middag

Afholdes torsdag 10. oktober 2019 kl. 19:00 - 21:00

Torsdag d. 10 oktober er der Spillestedskoncert med ”Girls in Airports” på Kultunariet.

 

Konceptet omkring koncerten er denne gang lidt anderledes end sædvanligt, idet Haslev Kulturgruppe er medarrangør, og kan byde på middag før koncerten. Middagen består af en to-retters menu med chili/lime marineret kalkun med kejserris og salat, gammeldags æblekage. Billetpris for hele herligheden inklusiv koncert er 200 kr. Hvis du kun vil med til koncerten koster billet hertil 125 kr.

Hvad koncerten med Girls in Airports byder på, kan kun omtales som nyt og spændende, for de byder på et lydunivers med nye musikalske inspirationer – på tværs af moderne jazz, global folklore, minimalisme, synthesizer-musik og en atmosfærisk lyd.

Girls in Airports er en af få unge, danske jazzgrupper, som samtidig er lykkes med at slå igennem i udlandet. I Tyskland repræsenteres de af landets førende bookingselskab og spiller for fyldte koncertsale nærmest, hvor end de kommer hen. Deres musik udgives af det toneangivende britiske label Edition Records, hvor de også har udgivet deres femte album “Live”, der også er deres første livealbum, i september 2017.

Gruppen tæller fem medlemmer, der foruden denne gruppe jonglerer med forskellige soloprojekter, der bringer en kontinuerlig fornyelse til Girls in Airports’ musik. Bandet består af komponist og multiinstrumentalisten Martin Stender på saxofon, den alsidige og eksperimenterende saxofonist/klarinettist Lars Greve, Mathias Holm (Øya) på keyboards, Mads Forsby (Illdjinn, Fire! Orchestra m.fl.) på trommer og Victor Dybbroe (Travelling Tribes, Quadron) på percussion. Hvis der ringer en klokke ved sidstnævnte, Victor Dybbroe, så er han ganske rigtigt lærer på Faxe Musikskole.

 

Kom kl. 18, hvis du har købt billet til både middag og koncert og ellers i god tid inden koncerten kl. 19:30.

Læs mere om arrangementet og køb billetter på www.faxebibliotek.dk

 

Tid

Dato:
torsdag 10. oktober 2019
Tidspunkt:
19:00 - 21:00

Sted

Kultunariet
Haslev, 4690 Denmark + Google Maps

Alle arrangementer