Gode råd før bilsyn

Er du bilejer, så ved du allrede at din bil skal synes hvert andet år, og er din bil sprit ny, så skal den til første syn efter 4 år. Her er 8 tips til hvad du selv kan tjekke før bilsyn. Det kan både spare dig penge og bekymringer.

 

 

Synligt stelnummer:

Det første synshallen tjekker er bilens stelnummer. Stelnummeret sidder oftest på typepladen i motorrummet mellem motorrum og kabine.
Stelnummeret skal være tydelig aflæseligt. Er det godt rustet, så rens det med en stålbørste.

 

Er der lys i pæren?

Lyser dine lygter som de skal?
Gennemgå alle bilens lygter og blinklys, og sørg at alle lyser som de skal. En svagt lysende eller defekt pære kan desværre koste dig et omsyn. Så tjek følgende:
– Nærlys / Fjernlys
– Positionslys
– Tågelys
– Stoplys
– Nummerpladelys
– Baklys
– Blinklys og katastrofeblink hele vejen rundt om køretøjet

Sørg også for at tjekke at lygteglas foran er intakte og uden stenslag.

 

Tjek udsynet:

Forruden på din bil skal være fri for både stenslag og klistermærker indenfor synsfeltet. Synsfeltet er defineret som det område, hvor viskerne har sin kørebane.
Er ruden meget ridset, kan du risikere at bilen ikke går gennem syn.

 

Anhængertræk:

Har du anhængertræk på din bil, så tjek at stikdåsen virker.

 

Viskere og væske:

Husk at tjekke, at både viskere og sprinklervæske fungerer.

 

Instrumenter og horn:

Gå instrumenterne igennem og tjek at horn, samtlige lamper, sprinkler og advarselsblink virker.
Har du eftermonteret ting som tågelygter, så sørg for at kontakter og lys virker.

 

Tjek dine dæk:

Dine dæk må slides ned til 1.6 mm. Det anbefales de ikke kommer under 3 milimeter.
Nedslidte dæk resulterer i både nedsat vejgreb og sikkerhed for dig og dine medpassagerer.
Du kan selv tjekke dækket i kanten hele vejen rundt vejen rundt med en en 10- eller 20-krone, fra yderkanten af mønten til det inderste af tekstbåndet er der omkring 3 mm.

 

Synstjek:

Har du kontrolleret of skiftet de ting, du selv kan skifte, så kør bilen til synstjek, det sparer dig for et omsyn.

 

Under avisens FIND FIRMA kan du finde alt fra pærer til blinklys og mekanikere der foretager synstjek, så du er godt forberedt til din bil klarer sig godt gennem syn.

Kommentarer