Debat og politik

Ny nedtur for Faxe kommune

Debat: Denne gang dårlig nyt om Faxe Forsyning! Det kommunalt ejede Faxe Forsyning er rykket 48 plader op ad ranglisten af de billigste kommunale forsyningsselskaber.

Indsendt af Svend Aage Hansen, Drosselvej 3, 4653 Karise.

Borgmester og viceborgmester, Formand og direktør for Business Faxe Copenhagen, samt formand for Erhverv og kultur har tilsyneladende ikke ønsket at kommenterer mit debatindlæg i Netavisen Faxe.nu den 23. juni ’Fortsat nedtur for Faxe kommune’.

De kan normalt godt svare på mails og debatindlæg, men jeg formoder derfor at: Sandheden er ilde hørt!

Ifølge Dagbladet 2. juli 2016 er der endnu en skandale sag i opløb, idet det kommunalt ejede Faxe Forsyning er rykket 48 plader op ad ranglisten af de billigste kommunale forsyningsselskaber. I 2014 var Faxe kommune nr. 27, men de seneste takstændringer har placeret kommunen omkring nr. 75, i h. t. Faxe Forsynings årsberetning for 2015, som lige er kommet.

–  Altså en nedtur der vil kunne mærkes for borgere og virksomheder i Faxe kommune. Alene prisstigninger på spildevandsrensning og transport er fra 2015 – 2016 steget 30,2 procent.  De pålagte takster vil de næste år yderligere stige med 3 % om året, hvilket vil være mere end almindelig prisregulering.

Faxe Forsyning med flere selskaber ejes af Faxe kommune som ene aktionær. Borgmesteren er kommunens repræsentant og ledes af en Direktør og ca. 40 ansatte. Direktøren hører man lidt fra engang imellem i dagspressen, når han må forsvare selskabet for borgernes ofte fremsatte spørgsmål om spildevandsplaner og fejl projekterede kloakprojekter. Her kan blot nævnes den tvivlsomme nedlæggelse af Faxe Ladeplads renseanlæg og etablering af en under dimensioneret trykledning til Faxe renseanlæg.

Læs også: Spildevandet løber fortsat over i Faxe Å

Aftalen med de store firmaer i Faxe har også medført væsentlige stigninger i taksterne i priserne for transport af spildevand, da firmaerne ved købt af ledningerne ikke indgår i de stigende fælles transportomkostninger.

Bestyrelsen for Faxe Forsyning består af kommunalt udvalgte repræsentanter, forbruger repræsentanter og medarbejder repræsentanter. Formanden hører man lidt fra i Dagspressen, men ellers er de tavse?

Det er vist på tide, at Faxe kommune må tage de mange fejldispositioner på dagsordenen. Den negative tale om Business Faxe Copenhagen og nu Faxe Forsyning giver dårlig omtale af Faxe kommune, og vi ikke skal regne med en stigende udvikling, før man får styr på de nævnte problemer!

Der må derfor omgående flere ”boller” på suppen!

Kommentarer