Haslev

Torvets Kebab åbner torsdag den 9. april

torvets_kebab_3

Haslev: Borgere i Haslev har indsamlet 43.000 kroner som tilskud til en ny slagsvogn til Torvets Kebab

Torsdag den 9. april klokken 16:30 åbner Torvets Kebab i en ny salgsvogn. Den nye vogn har  motor, så den kan trækkes væk fra Torvet om natten, for at undgår hærværk.

Den tidligere salgsvogn blev natten mellem den 24. december og 1. juledag sprængt i stumper og stykker af ukendte gerningsmænd.

Læs også: Haslevitterne ønsker deres Kebab-vogn tilbage

Hærværket udløste kraftige reaktioner fra lokalbefolkningen, der startede en indsamling på facebook-siden ”Torvet’s Kebab skal igen tilbage på Torvet i Haslev”. Indehaveren Nicati Koç havde nemlig ikke råd til at anskaffe en ny salgsvogn.

Det lykkedes at indsamle 43.000 kroner og de penge har betydet at Nicati Koç kunne købe en ny brugt salgsvogn, så han nu kan genåbne sin forretning.

– Tusind, tusind, tusind tak. Jeg er så rørt over det, at jeg har måttet tørre mine øjne flere gange, siger Nicati Koç til Sjællandske og tilføjer:

– Støtten og det sociale betyder meget mere, end at jeg nu har kunnet købe en ny kebabvogn. Jeg gør det kun for Haslev. Jeg er jo 67 år gammel og skal ikke blive ved med at arbejde. Det er helbredet, der bestemmer hvor længe, jeg kan blive ved.

Foto: Claus Michael Smith

Kommentarer