Rønnede

Åbent Hus i Dalgården i Rønnede fredag

Når aktivitetscentret Dalgården afholder Åbent Hus kan man høre mere om stedets mange forskellige frivillige aktiviteter ofr ældre.

Fredag den 19. maj fra klokken 11 til 15 holder aktivitetscentret Dalgården på Thujavej 19 i Rønnede Åbent Hus.

Her kan man stifte nærmere bekendtskab med stedets mange forskellige frivillige aktiviteter for alle ældre borger i Faxe Kommune.

Udover ’Bedstes Madklub’, Røde Kors Nørklerne, Efterlønsklubben og Pensionistforeningen kan man høre om EDB-holdet, slægtsforskning, mandagsdans, akvarelmaling, knipling, strikketøserne, kortspillerne og linedanserne.

Aktivitetshuset byder også på træning og gymnastik i et træningslokale med forskellige maskiner og bolde samt to frivillige trænere.

Der vil være mulighed for at købe pølser, brød, øl, vand, kaffe og kage.

Kommentarer