Kongsted

Ældreministeren udskyder sit besøg i Faxe kommune

May-Britt Kattrup, Sundheds- & Ældreordfører fra Liberal Alliances folketingsgruppe.

Ældreminister Thyra Frank udskyder sit besøg i Faxe kommune i dag på grund af sygdom.

May-Britt Kattrup, Sundheds- & Ældreordfører fra Liberal Alliances folketingsgruppe kommer i stedet.

Detaljer om arrangementet er uændrede. Det foregår mandag den 6. november fra klokken 15 til 16.00 i Kongsted Præstegaard, Møllevej 1, Kongsted,

May-Britt Kattrup har indgående indsigt i ældreområdet via sit ordførerskab på området og har blandt andet sammen med Thyra Frank for ganske nyligt stået bag udspillet om ’Det frie valg’ for ældre medborgere. Helt konkret betyder det eksempelvis, at ældre i eget hjem selv skal kunne vælge, om man vil have mad fra den lokale slagter frem for den eksisterende madordning.

Læs også: Ældreminister Thyra Frank besøger Kongsted mandag

Desuden indebærer forslaget også, at ældre tillades valg af privat genoptræning, hvis der går mere end syv dage fra hospitalsudskrivning.

– Thyra Frank beklager mange gange og lokalt arbejder vi i samarbejde med Christiansborg på at få ældreministeren på besøg i Faxe kommune på et senere tidspunkt af kommunalvalgkampen, oplyser Birger Holm Brøndberg, der er formand for Liberal Alliance Faxe.

Kommentarer