Faxe

AffaldPlus og Corona

Danmark er lukket ned pga. Corona-virus, og som offentlig virksomhed følger vi situationen tæt og tager de nødvendige forbehold.

AffaldPlus har besluttet følgende:

Genbrugspladserne
Alle vores genbrugspladser og haveaffaldspladser følger indtil videre deres normale åbningstider. Der vil dog være mindst muligt personale på pladserne, og vi beder alle vores kunder om at vise hensyn og holde afstand.

Butikkerne
PlusButikkerne i Rønnede og Næstved samt PlusByg holder alle lukket fra fredag den 13. marts.
PlusMarkeder
De to planlagte PlusMarkeder i Vordingborg og Slagelse den første weekend i april er aflyst. Der er simpelthen for mange mennesker samlet på ét sted.

Telefonerne
Vores telefon er åbent som normalt, men vi kører med lav bemanding. Derfor vil du måske opleve længere svartider. Vi opfordrer derfor til, at du først og fremmest benytter vores forskellige selvbetjeningsløsninger eller sender en mail til affaldplus@affaldplus.dk.

Formidlingscentret YderZonen
YderZonen modtager hvert år ca. 7.000 elever fra mange skoler i seks forskellige kommuner, og vores undervisere er dagligt i kontakt med mange mennesker.
Alle besøg i YderZonen er derfor aflyst foreløbig til den 30. marts.

Vores anlæg
Vores anlæg holder åbent som normalt. Det vil sige Næstved og Slagelse Affaldsenergi, Sorø Fjernvarme, miljøanlæggene i Faxe og Forlev, Næstved Biobrændselsanlæg og Næstved Genbrugsterminal.

Kommentarer