Haslev

Amfetamin fundet i bil

En patrulje kontrollerede lørdag klokken 18.43 en bil, der kom kørende på Odinsvej i Faxe. I bilen sad en 29-årig mand fra Store-Heddinge, der havde fået frakendt sit kørekort.

Han virkede desuden påvirket af euforiserende stoffer, og da politiet tjekkede hans bil, fandt de to små poser med henholdsvis 1,5 gram og 2,8 gram amfetamin. Den 29-årige mand blev derfor sigtet for både kørsel i frakendelsestiden, narkotikakørsel og for at overtræde lov om euforiserende stoffer.

Kommentarer