Faxe by

Anlægsarbejdet på Gefionpladsen går snart i gang

Anlæg af Gefionpladsen har nu været i udbud og det bliver den lokale virksomhed Karise Anlæg & Byg, som skal lave anlægsarbejdet på den nye Gefionplads.

– Vi forventer at kunne gå i gang med anlægsarbejdet af den nye plads i bymidten i slutningen af august måned, og så er det jo glædeligt, at det er en lokal virksomhed som har vundet opgaven, fortæller René Tuekær, formand for Plan & Kulturudvalget.

Og han tilføjer: – Vi håber at den nye indretning af pladsen, opfylder så mange af de ønsker der har været som muligt, og at den vil opleves indbydende for både børn og voksne”. Gefionpladsen forventes at stå helt færdig i løbet af efteråret, hvor de sidste træer og buske kan plantes.

 

Kommentarer