Teestrup

Banko i Teestrup fejrer 36 års jubilæum

Støtteforeningen for Teestrup Forsamlingshus har afholdt banko hver torsdag året rundt i 36 år.

Torsdag den 17. august klokken 19.30 afholdes et stort fødselsdagsbanko, i anledning af, at det i år er 36 år siden man startede med at afholde bankospil i Teestrup forsamlingshus

Bankospillet er rammen om socialt samvær, hvor man hygger sig, drøfter verdenssituationen og får en sludder med sidemanden og mange frivillige er involveret.

Til det særlig jubilæumsbank kan man blandt andet vinde en købmandskurv sponsoreret af SuperBrugsen Fensmark, fire gavekort på lagkager til 12 personer og en stor fødselsdagskringle til 20 personer fra Mesterbageren Brian Hansen, Haslev. Udover gode kød gevinster vil der også være sponseret gevinster fra støtteforeningen som giver 2500 kroner og Teestrup forsamlings hus som giver 1500 kroner

Støtteforeningen afholder banko hver torsdag året rundt, med undtagelse af skæve helligdage og der er bustransport fra Haslev hver uge. Overskuddet går til vedligeholdelse af forsamlingshuset, indkøb af nyt inventar og meget mere.

Man kan læse mere på hjemmesiden www.stf-teestrup.dk.

Man kan reservere plads på telefon 5126 6698 hver torsdag efter klokken 16.30.

Alle er velkomne til at spille.

Kommentarer