Haslev

Bestyrelsen i Spotlight har fået Ungdomslederprisen 2017

Plan- og Kulturudvalget har tildelt Ungdomslederprisen 2017 til Bestyrelsen i teatergruppen Spotlight Haslev.

På udvalgsmødet den 27. februar 2018 måtte Plan- og Kulturudvalget vælge mellem en række meget kvalificerede indstillinger til Ungdomslederprisen. De valgte at prisen skulle gå til Bestyrelsen i amatørteatergruppen Spotlight Haslev.

Spotlight er Haslevs amatørteaterforening for børn og unge i alderen 6-15 år. Forestillingerne er for børn i alle aldre og er fyldt med sang og musik, dans og spas og gode historier.

Spotlight har eksisteret siden 1991. Bestyrelsen lægger et meget stort frivilligt arbejde i samarbejde med børn og forældre. Der er øves til forestillinger, laves kostumer, lys, lyd og sminke. Der laves øveweekender for mellem 35-40 børn inklusiv forældre.

Alt dette gøres med glæde og flere i bestyrelsen har siddet i mere end 5 år. Der opleves en stor opbakning fra børn og forældre.

Mesterskabs-, Ungdomsleder- og Fritidsprisen bliver uddelt ved et særskilt arrangement på Kultunariet den 5. april 2018

Kommentarer