Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Børn & Dyr på Bregentved

Afholdes lørdag 27. juni 2020 - søndag 28. juni 2020

”Børn & Dyr på Bregentved” blev afholdt først gang i 1969 – dengang og frem til midt i 90´erne hed det Bregentvedstævnet. Dyrskuet afholdes i den smukke Piberhusfold, som ligger nær Bregentved Gods ved Haslev på Midstjælland.

På børnedyrskuet dyster op imod 250 børn sammen med deres kæledyr om den eftertragtede Bregentvedpræmie eller deltager i andre 4H aktiviteter.
For mange 4H´er er dyrskuet ”den store eksamen” efter flere måneders forberedelse i 4H hvor de har lært om pasning og pleje af deres kæledyr.

Dyrskue pladsen.

Hvert år besøger ca. 12.000 gæster børnedyrskuet som foregår lørdag og søndag i uge 26. Mange besøgende kommer fordi det er en tradition – de kom der som børn med deres forældre – nu tager de deres børn med til dyrskuet, for at give dem en god oplevelse. Besøgende som ikke har været på ”Børn & Dyr på Bregentved” før, bliver ofte overrasket over dyrskuet størrelse – dyrskuepladsen er på størrelse med 13 fodboldbaner.

I hver en krog på dyrskuepladsen summer det af liv og der er et stort udbud af aktiviteter. Der er traktortrækkere som konkurrerer om at trække den tunge slæde længst, firmaudstillere og kræmmere som hilser på gamle som nye kunder, kæmpe gratis legeplads hvor børnene leger, hygger og bliver underholdt, mens far, mor og bedsteforældre tager et hvil og nyder en af de populære Bregentvedvafler. Kanin-, gede- og fåreavlere mødes og hygger og konkurrere indbyrdes – ligeledes gør kødkvægracer. 4H og LU har aktivitets- og informationsstand på pladsen og Ankers Tivoli er også med – og har været det siden 1969.

Børn & Dyr på Bregentved er baseret på frivillig arbejdskraft og blandt de ca. 500 frivillige er der en fællesskabs ånd som man skal lede længe efter. ”Børn & Dyr” overtager en tom græsmark 8-9 dage før dyrskuet og bygger en festlig og flot dyrskueplads op. Allerede 4 dage efter dyrskuet afleveres en tom og ren græsmark og Bregentved Gods takkes endnu engang for lån af Piberhusfolden.

Det er en støtteforening som står bag arrangementet Børn & Dyr på Bregentved. Foreningens formål er ved afholdelse af børnedyrskuet at støtte 4H og LandboUndgomsarbejdet.

Tid

Start:
lørdag 27. juni 2020
Slut:
søndag 28. juni 2020

Sted

Bregentved Gods
Piberhusvej
Haslev, 4690 Danmark
+ Google Maps

Alle arrangementer