Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Canta Køge optræder på Sofiendalsskolen

Afholdes torsdag 10. oktober 2019 kl. 19:30 - 21:30

Antonin Dvoraks ”Stabat Mater” kan opleves Torsdag den 10. oktober 2019 kl. 19.30 på Sofiendalsskolen.

 

Canta Køge – Kor og Orkester præsenterer årets projekt ved 3 koncerter i oktober måned.

 

Jesper Grove Jørgensen dirigerer Dvorak´s ”Stabat Mater” – og solister er Nina Bols Lundgren, sopran – Anne Brandt, alt – Thomas Koppel, tenor – Simon Schelling, bas.

 

Canta Køge er et stort projekt kor og orkester som hvert år opfører et større klassisk værk – i 2019 med deltagelse af 110 sangere og 45 musikere.

 

CANTA er hjemmehørende under Køge Musikaftenskole, og sangere og musikere kommer fra et stort geografisk område der rækker fra Vordingborg til Storkøbenhavn.

 

CANTA startede i 2008 som et tilbud om at lave et “sommerkor” – som indøvede et større klassisk værk hen over sommeren og gav 3 koncerter i efteråret.

Der var så stor interesse for dette tiltag, at man året efter gentog det med et nyt værk og sådan er det gået slag i slag lige siden – med værker af bl.a. Mozart, Beethoven, Haydn, Gade, Brahms, Puccini og Fauré.

 

I 2014 besluttede koret at forsøge at samle vores ”eget” orkester. Det lykkedes, og i dag har vi et orkester på ca. 45 musikere som samles hvert år og spiller til de 3 koncerter. Mange af musikerne deltager år efter år og er en blanding af professionelle og dygtige amatører.

 

Koncerten opføres ligeledes søndag den 6. oktober kl. 16.00 i Boholte Kirke, Køge og den 8. oktober kl. 19.30 på Copenhagen International School, Nordhavn, København.

 

Billetter a´ 100 kr. købes via ”Billetto” – og evt. resterende billetter sælges ved indgangen fra 30 min. før koncerten (mobile pay eller kontant).

Tid

Dato:
torsdag 10. oktober 2019
Tidspunkt:
19:30 - 21:30

Sted

Midtskolen – afd. Sofiendal
Sofiendalsvej 42 A
Haslev, Haslev 4690
+ Google Maps

Alle arrangementer