Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Kulturlørdag på Kultunariet

Afholdes lørdag 24. august 2019 kl. 10:00 - 17:00

Lørdag d. 24. august er Haslev kulturgruppe værter for en dag fuld med aktiviteter der henvender sig til både børnefamilier, unge og gamle.  I år har vi sat fokus på kultur og bæredygtighed.

Vi starter dagen kl. 11 med yoga med Anette Bang – outdoor, hvis vejret tillader det, ellers rykker vi indoor i salen. Vi fortsætter med Talks, hvor kulturelle personligheder med tilknytning til Faxe kommune får tid til at samtale og dele deres synspunkter.

– Det er et format, vi ikke har prøvet før, så vi er rigtig spændte på, hvilke fortællinger, vores gæster deler med publikum, fortæller Rune Brandt Hermannsson og Maja la Cour Brandt fra kulturgruppen, som vil være moderatorer ved samtalerne.

Vi lægger ud kl. 12 med en spændende talk med kunstner og keramiker Kjeld Jensenius og præst Ole Bjerglund Thomsen, som kommer til at kredse om Tro & kultur. Desuden mødes de to ildsjæle Nellie Bradsted og Torben Ibsgaard, til en talk om kultur og fællesskaber i kommunen. Og endelig kommer der en talk, hvor Irene Rønnow, medlem i Naturfredningsforeningen og Vild med vilje mødes til en samtale om klimaindsats, kultur- og naturformidling.

Fra kl. 13 er der desuden åbent i diverse workshops. Her kan man dels besøge Kates lille værksted, hvor der arbejdes kreativt med upcycling eller Maria Toftlunds værksted, hvor dit gamle kluns kan få helt nyt liv. Man kan også svinge forbi Haslevs nye ”Reperations Cafe”, hvor du fremover vil kunne få hjælp til at reparere alverdens sager og defekte dimser, i stedet for at smide dem ud. Det er Mænds mødesteder, der står bag det nye initiativ.

Dagen igennem vil der være musikalske indslag. Først Helle Møller kvartet, der spiller spændende og iørefaldende jazzfortolkninger af popklassikere. Vi får også besøg af en flok palæstinensiske unge musikere, der er på besøg i Faxe kommune. Og så rundes dagen af med koncert med bandet  46% som spiller deres egne originale dansksprogede tekster.  Hele dagen er der mulighed for at købe mad fra foodtrucken: Bangkok i Haslev. Der vil også være mulighed for at købe specialøl, Søbogaard, the og kaffe til rimelige priser. Arrangementet er støttet af Haslev festdage og Faxe kommune.

Tid

Dato:
lørdag 24. august 2019
Tidspunkt:
10:00 - 17:00

Sted

Kultunariet
Haslev, 4690 Denmark + Google Maps

Alle arrangementer