Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Den perfekte pakke fra Business Faxe

Afholdes torsdag 26. september 2019 kl. 15:30 - 18:00

Den perfekte pakke – Arrangement den 26. septemberkl. 15:30 – 18:00.

Én eftermiddag, men hele tre emner! Tilsammen giver det den perfekte pakke til dig, som gerne vil udvikle dig!

Torsdag den 26. september har du mulighed for at få opfrisket din viden omkring både finansiering, online markedsføring, den gode historie for netop DIN virksomhed, og vigtigheden af den rigtige prisfastsættelse af dine produkter! Alt sammen på én eftermiddag.

Tre erfarne erhvervsfolk giver deres bud på overstående emner, og giver DIG brugbar og praktisk viden. Derefter skal du høre om en aktuel case, nemlig Thomas Kuperman, ejer af Hvalsøe Design, som fortæller hvordan virksomheden blandt andet har brugt digital markedsføring i deres udvikling.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Sparringspartnerne, som er en sammenslutning af tidligere virksomhedsledere, der stille sig gratis til rådighed for kortere eller længere udviklingsforløb.

Hvem skal vi høre fra, og hvad kan du lære?
Først skal vi høre direktør Jens Haar fra firmaet Advisement ApS. Jens arbejder med finansieringsopgaver og bankdialog med afsæt i egen erfaring. Han er vant til at formidle sin store viden og erfaringer fra sit virke som sparringspartner, kapitalsøger og finansiel blæksprutte, overfor et publikum af små og mellemstore virksomheder. Jens vil bl.a. fortælle om sine oplevelser med SMV’er over hele Sjælland – og der falder helt sikkert også relevante tips/fifs og ideer af.

Derefter skal vi høre om prissætning og hvad der sker, hvis du giver 10 % rabat, når Pål Rikter provokerer, inspirerer og motiverer dig til at se nærmere på din pris- og salgsstrategi. Til trods for, at der knapt findes den aktivitet, der betyder mere for din bundlinje, så er prissætning langt fra topprioritet i SMV-virksomheder i Danmark. Pål vil give dig stærke eksempler på betydningen af din prissætning og komme med helt jordnære anbefalinger til, hvad du bør gøre i morgen. Hvis du er bekymret for din bundlinje, bør du lytte med her.

Tredje indlægsholder er Susanne Lindø, som fortæller om, hvordan du finder ind til dén historie, som gør netop din virksomhed unik, altså din value proposition og måden du kommunikerer det på!
Susanne er ejer og direktør i PR- og kommunikationsbureauet Grønbech og har – ud over at fortælle de gode historier – lang livserfaring med markedsføring for ejerledere, SMV’ere og specialiserede virksomheder. Desuden giver hun praktiske eksempler på, hvordan det såkaldte ” Value proposition” kan omsættes til nyheder, der bliver bragt, læst, liket og delt.

Til sidst får vi en konkret case i form af Thomas Kuperman fra Hvalsøe Design.

Tilmeld dig allerede i dag hos Businessfaxe.dk

Tid: 26. september kl. 15.00-18-00
Pris: Gratis
Sted: Det Gamle Rådhus, industrivej 2 Rønnede
Tilmeldingsfrist: 19. september

Tid

Dato:
torsdag 26. september 2019
Tidspunkt:
15:30 - 18:00

Alle arrangementer