Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Pinseudstillingen hos Åbne Atelierdøre

Afholdes fredag 29. maj 2020 - søndag 31. maj 2020

Der er 2 årlige faste begivenheder i Åbne Atelierdøre Stevns & Faxe, og pinseudstillingen er den ene. Den afholdes i Den gamle Hestestald på Gjorslev Gods, hvor der er fernisering om fredagen kl. 17-20.

Pinseudstillingen har været en fast tradition siden 2011 og er i årenes løb blevet noget af et tilløbsstykke, og Den gamle Hestestald, som i sig selv er fantastisk at opleve, er proppet med kunst og høj stemning fra starten.

Der bydes på et glas eller 2, snacks – og ikke mindst kunsten. Der er billedkunst, keramik, tekstiler, broderi, trædrejeri, filtning, og der er snart ikke den kunstart, der ikke er repræsenteret. Ofte er der også musik.

I øvrigt tjener pinseudstillingen som en optakt til Åbne Atelierdøre, som altid løber af stablen den sidste weekend i august, hvor der er mulighed for at møde den enkelte kunstner i eget regi.

Det er ved pinseudstillingen, du får udleveret Åbne Atelierdøre’s katalog.

Program:

  • Fernisering om fredagen inden pinse fra kl. 17 til ca. 20
  • Åben udstilling lørdag og søndag fra kl. 10 til 16.

Der er altid 2 repræsentanter fra Åbne Atelierdøre på vagt, og de vil med glæde være gæster behjælpelige med alt.

Værkerne kan købes, og der findes en liste med kontaktoplysninger på hver enkelt kunstner. En grundregel er, at solgte kunstværker kan afhentes søndag mellem kl. 16 og 17. Alternativt aftales afhentning med kunstneren.

Hjertelig velkommen til en god oplevelse.

Tid

Start:
fredag 29. maj 2020
Slut:
søndag 31. maj 2020

Sted

Gjorslev Gods
Gjorslevvej 20
Store Heddinge, 4660 Danmark
+ Google Maps

Alle arrangementer