Indlæser Begivenheder

Alle arrangementer

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

SMART Training – Hjernegymnastik

Afholdes mandag 24. august 2020 kl. 10:45 - 11:45

Få skærpet hukommelsen og styr på balancen med den nye træningsform SMART Training.

Nu har du muligheden for at gøre hovedet helt skarpt. Koncept SMART Training er kommet til Haslev og Faxe Ladeplads, og her får du trænet flere forskellige dele af din hjerne, så den virker, som den skal. Træningen er for alle, og det henvender sig især til mennesker, der har behov for at skabe mere overskud i deres hverdag. SMART Training er bygget op om øvelser, der træner forskellige dele af hjernen. For eksempel kan du få en øvelse, hvor du skal huske om du skal kaste en stor eller en lille bold, eller om det er dem begge, mens du samtidig svinger den ene arm til en bestemt rytme. Kernen i træningen er, at hjernen skal skabe forbindelser. De opstår, når du er i en læringssituation, og derfor er SMART Training fuld af udfordringer hele vejen igennem. Du bliver bedre til at huske ting, og balancen og koordinationen skærpes også. Træningen tager en time, og i den periode bliver holdet præsenteret for masser af forskellige typer øvelser, så I når hele vejen rundt om hjernen. Øvelserne er ikke fysisk hårde, men hovedet kommer på arbejde. Træningen skal hjælpe dig til at være mere fokuseret, effektiv og åben over for ny læring i din hverdag.

Periode: 24. august – 7. december
Mandage 10:45 – 11:45
14 gange i alt
Tilmeld dig her.

Tid

Dato:
mandag 24. august 2020
Tidspunkt:
10:45 - 11:45

Sted

Huset
Hovedgaden 40
Faxe Ladeplads,
+ Google Maps

Alle arrangementer