DMI: Farligt vejr på vej søndag aften

Danmarks Meteorologiske Institut melder om kraftig blæst og forhøjet vandstand henover Danmark søndag aften og mandag. Det skyldes en meget kraftig jetstrøm, som i øjeblikket ligger over Atlanterhavet og har dannet dybe og kraftige stormlavtryk mellem Island og Skotland.

DMI’s udsigt, der foreløbig gælder til søndag morgen, lyder blandt andet sådan:

I aften og i nat udbredt regn de fleste steder især i de nordlige og vestlige egne. Vinden tiltager til frisk vind til kuling fra syd og sydvest, ved Vestkysten efterhånden hård kuling med vindstød af stormstyrke. Meget blæsende hård vind til hård kuling fra sydvest, en overgang ved Vestkysten op til stormende kuling med vindstød af op storm eller stærk storm, i den øvrige del af landet kommer der også kraftige vindstød en overgang af stormstyrke.

Foruden kraftig blæst og forhøjet vandstand ventes også fra 20 til 40 millimeter regn frem til mandag aften.

Kommentarer