Rønnede

Færdselskontrol omkring Rønnede overraskede flere bilister

Flere sigtet efter færdselskontrol

Færdselspolitiet var onsdag den 30. december mellem klokken 17.20 og 19.50 på patrulje i området omkring Rønnede.
Det blev til 11 sigtelser af forskellig art: Fem blev sigtet for at køre for hurtigt, og de fire står til et klip.

Den ene af dem, der fik et klip, var ny bilist, og da det var hans andet klip inden for tre år, fik han en kørselsforbud.

En blev målt til at køre 122 km/t, hvor den højst tilladte hastighed er 70 km/t, og det giver en betinget frakendelse af kørekortet.

Tre blev sigtet for kørsel uden førerret – den ene på knallert, som hverken var indregistreret eller forsikret.
Desuden kunne knallerten køre noget hurtigere end tilladt.

En blev sigtet for at have overladt sin bil til en person, der ikke havde kørekort,
en blev sigtet for at lave hjulspin, en for at have efterladt sin bil med nøglerne i,
en for ikke at rette sig efter politiets anvisninger og en for at køre ud, hvor der var udkørsel forbudt.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi. 

Kommentarer