Faxe Ladeplads

FIBERNET i Faxe Ladeplads! -nye jagtmarker

Vi er mange der har fået nok af dårligt fungerende dataoverførsel via kobber og trådløse forbindelser.

Indsendt af Bo Jørgensen, ildsjæl og sommerhusejer i Faxe Ladeplads.

Et transmissionsnet har kun reel værdi, hvis det har kapacitet og stabilitet til at samtlige ‘Mb’-data når ud til brugeren (download) og det skal samtidig være konstant 24/7/365. Streamingtjenester er bare et eksempel på hvor vigtigt det er.

Lige så vigtigt med datooverførsel den anden vej (upload), der er helt afgørende, hvis det skal kunne facilitere hjemmearbejdspladser som der er er et absolut voksende behov for. En dejlig sideeffekt er bedre plads på motorvejene til os andre.

Lige nu kender vi minimumsprisen for en fiberinstallation i det tilbud der er aktuelt fra udbyderen Fibia:

Knap 3.200 kr. inkl. 6 mdr. internetabonnement, minus håndværkerfradrag på mellem 500-800 kr.

De vil dog have sikkerhed for investeringen i form af mindst 400 tilmeldinger. Indtil nu er vi 377 håbefulde ‘brugere’ der har tilmeldt sig.

-Så vi har hårdt brug for de sidste 23 tilmeldinger til at nå i mål inden nytår!!!

Følg med i hvor tæt vi er på målet og meget mere på Fibias hjemmeside.

Servicehavnen til Kriegers Flak gik til Klintholm. Servicehavne til underentreprenører er stadig i spil. Faxe Ladeplads har ideelle faciliteter, – dog ikke fibernet, – det havde Klintholm!

I den kommende tid vil interesserede firmaer søge landbase til deres aktiviteter i forbindelse med etablering af vindmølle-projektet på Kriegers Flak. Byggefasen forventes at løbe indtil udgangen af år 2021.

At få fibernet i Faxe Ladeplads godkendt til udrulning og i drift i år 2018, kan være et afgørende positivt signal at kunne sende til potentielle underentreprenører for deres valg af havn.

Vi har brug for ny aktivitet i havnen, især i en tid hvor betingelserne for de eksisterende, ulykkeligvis bliver vanskeligere. Nye ‘jagtmarker’ til erfarne fiskere ligger lige for.

– Lad os give dem en hånd,…. med FIBERNET i Faxe Ladeplads.

Kommentarer