Rønnede

Flotte resultater til skytter

Søndag d. 4. august deltog 5 dygtige unge mennesker fra Kongsted Skytteforening i Guldgåsestævnet i skydning på 50m.

Lotte Herløv Nielsen blev i Børneklassen nr. 2 i indledende med 200/11 point, i mesterskabsskydningen blev Lotte nr. 5 med 398/25 point.

Jannik Grouleff Colding vandt indledende skydning i Juniorklasse 2 med 200/7 point, i mesterskabet blev Jannik nr. 1 med 398/18 point og vandt Guldmedalje.

Lotte og Jannik var ligeledes udtaget til Finaleskydning på 50m. her blev Lotte nr. 3 med 501 point og vandt Bronze i Børneklasserne, Jannik blev nr. 2 og vandt sølv i Juniorklasserne.

I klassen, Voksen Åben 1, vandt Rasmus Caspersen Guld med 399/21 point, Peter Herløv Nielsen blev nr. 10 med 394/16 point, Kamilla Jakobsen blev nr. 16 med 391/11 point.

På afstanden 200m. vandt Lotte Herløv Nielsen indledende med 145/6 point i Børneklassen og fik en Pokal, sammenlagt blev det til 277/10 point, Jannik Grouleff Colding blev sammenlagt nr. 2 med 287/13 point og vandt Sølv i Juniorklassen, Peter Herløv Nielsen blev nr. 3 med 286/10 point.

Kommentarer