Karise

Gymnastikopvisning i Karise Hallen lørdag

Karise Gym og Fitness afholder forårets store gymnastikopvisning i Karise Hallen lørdag eftermiddag.

Lørdag den 25. marts klokken 12:30 starter forårets gymnastikopvisning i Karise Hallen.

Her vil Karise Gym og Fitness egne hold vise, hvad de har arbejdet med i løbet af sæsonen 2016-17, med en god blanding af dans, gymnastik, spring, parkour, trampolin, linedance, gymmotion og alle fitness-holdene.

Gæsteholdene er DGI Junior Rep. Nord samt Parkour & Ild fra Køge Bugt Gymnastik – alle med lokale deltagere! Opvirningerne varer til cirka klokken 16.00

I boden kan man købe lækkert hjemmebag, frisk frugt, slik, is, kaffe og te samt vand og juice.

Kagedyst: Præmieværdi op til 400 kr!

Man kan se et detaljeret program på Karise Gym & Fitness’s side på facebook  og læse mere om klubben på www.kikgymnastik.dk, hvor forårsholdene også er klar til tilmeldinger.

Dørene åbnes for publikum klokken 12:00.

Der opkræves 40 kroner i entré, børn under 12 år kommer gratis ind.

Kommentarer