Rønnede

Høj fart på landevejen

Mellem tirsdag klokken 20.45 og onsdag klokken 1.30 var færdselspolitiet på landevejen mellem Rønnede og Vordingborg, hvor mange trafikanter desværre bliver fristet til at køre for hurtigt.

Nogle gange meget for hurtigt.

En bilist dyttede af patruljen, og han blev sigtet for ulovligt at have anvendt et lydsignal, som det hedder i færdselsloven.

To blev målt til at køre så hurtigt, at det giver et klip i kørekortet, mens en enkelt kørte mere end 60% for hurtigt, og det udløser en betinget frakendelse af kørekortet.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi. 

Kommentarer