Rønnede

Juletræstænding i Rønnede søndag

Netværk Rønnede afholder den årlige juletræstænding i Rønnede Hallen – med start ved præstegården.

Søndag den 19. november klokken 15.30 starter fakkeloptoget traditionen tro ved præstegården i Kongsted. Omkring klokken 16 er der ankomst til Rønnede Hallen.

Kongsteds sognepræst, Jeanette Capion holder tale og kirkekoret synger julesalmer. Julemanden kommer i år med hestevogn og tænder træet.

Freddy Blak kommer og sælger whisky, portvin med mere. Der vil være julehygge og juleklip. Spejderne laver ildsted med mulighed for snobrød og opstiller boder.

Hallens forældre-cafeteriet sælger gløgg og æbleskiver på dagen.

Man kan følge Netværk Rønnede på facebook.

Kommentarer