Karise

Karise fejrer flaget

Dannebro daler fra himlen.

Flere steder i landet vil man fejre, at vores flag fylder 800 år. Også i Karise.

I uge 24 sker der flere ting i den lille østsjællandske by, som måske er mest kendt for ”Lille fregnede Louise”.

På Karise skole hænger et maleri, som viser flaget, der daler ned fra himlen.

I en skildring af slaget skriver B. S. Ingemann om en ridder-Karl af Rise, som den der ”faktisk” griber flaget.

I fortællingen hører denne ridder hjemme på borgen Karisegård ligesom Fru Marthe, en anden vigtig sagnfigur.

Et sjovt sammenfald  og- en god historie som, synes vi, giver Karise en særlig kobling til flaget.

Derfor har fire foreninger i Karise etableret et samarbejde med henblik på fejring af Dannebrog 15 juni. Og det er lykkedes at lave et program, der appellerer til alle-ung som gammel. Og dem midt imellem.

Allerede 11. juni kommer historiker Kåre Johannessen og fortæller i foredraget, Dannebrog- en levende klassiker, på sin egen levende facon om flaget.

Torsdag 13. juni får Karise besøg af Danmarkssammfundets cykel/flagstafet, som kører fra Husum i Schleswig til modtagelsen i København, men med indlagte pit-stop i forskellige byer-heriblandt Karise.

Lørdag 15. juni starter allerede kl. 9 med flaggudstjeneste i Karises smukke kirke, herefter er der fanemarch gennem byen med indlagt stop ved Kulturhuset Leopold, hvor der holdes taler. Fanemarchen slutter i den til formålet opstillede middelalder-teltby, hvor der er en masse aktiviteter dagen igennem- bl. a. en levendegørelse af slaget ved Lyndanisse i Estland. Her får vi brug for nogle raske folk, der kan agere soldater. Du skal bare møde op med dit eget sværd og skjold af pap, så vil der ske en ”hvervning” til hærene.

Til at gøre dagen levende har vi lavet aftaler med dygtige middelaldergrupper. Du vil møde Dei Gratia (reenactment) Almune (formidling af sang- og musik fra middelalderen) Aventura (middelalder- kirkesangkor) og ikke mindst Ildhesten (show med flotte heste og ryttere i ridderudrustning).

Teltbyen åbner kl. 11 og det hele slutter ca kl. 17.

Kommentarer