Haslev

Konkurrence: Hvad skal bogmessen hedde?

Vores årligt tilbagevendende minibogmesse på Faxe Kommunes Biblioteker har fået vokseværk og bliver i 2020 for stor til at kunne hedde minibogmesse.

Derfor er Faxe Kommunes Biblioteker på udkig efter et nyt navn til den, og det tænker vi, at DU kan hjælpe os med at finde!

Bogmessen præsenterer forfattere der har eller har haft tilknytning til Faxe Kommune, og som skriver indenfor alle mulige genrer og målgrupper. Derfor henvender den sig til alle aldersgrupper, og i 2020 vil der være aktiviteter for hele familien. Der vil være Eventyrland for de små med oplæsning og leg, workshoppen ”Lav din egen billedbog”, forfatterforedrag for de større børn og forfatterworkshop for dem, der er midt imellem.  For de voksne vil der være oplæsning og foredrag af de præsenterede forfattere samt forfatter Birgitte Kosovic og forlaget Mellemgaard. Og meget, meget mere.

Hvis du har det rette navn til vores lokale bogmesse, der næste gang finder sted d. 1. februar 2020, så send dit forslag til bibliotek@faxekommune.dk. Husk at skrive ”navnekonkurrence” i emnefeltet. Så  deltager du i konkurrencen om 2 billetter til Camp Adventure og Skovtårnet i Rønnede. Konkurrencen slutter fredag d. 1. november og vindernavnet bliver kåret umiddelbart efter.

 

Kommentarer