Faxe by

Lær at tackle angst

Nyt tilbud i Faxe Kommune for unge mellem 18-30 år.

Træt, urolig og en masse tankemylder?

Er du mellem 18 og 30 år, bor i Faxe Kommune og oplever du symptomer på angst og/eller depression fx nedtrykthed, tristhed, træthed, uro, tankemylder, nervøsitet eller bekymringer?
Gør symptomerne din hverdag svær? Har du for eksempel svært ved at klare uddannelse, arbejde eller være sammen med andre?

Så har Faxe Kommune et nyt tilbud til dig. Et kursus i at lære at tackle angst og depression. Kurset er afprøvet for voksne 30+ bla. I Faxe Kommune og forskningsundersøgelsen viser, at kurset har følgende positive effekter på kursister over 18 år:

• Reduktion af symptomer på angst
• Reduktion af symptomer på depression
• Øget tro på egne evner til at håndtere symptomer
• Øget tro på egne evner til at kunne opnå støtte hos omgivelserne

Det forventes, at der kan findes lignende effekter, når kurset tilbydes unge.
LÆR AT TACKLE angst og depression for unge evalueres af Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Sådan foregår det

Kurset er gratis og varer 7 uger, hvor I mødes 2,5 time én gang om ugen.

• I er 12-14 på holdet.
• Der er 2 instruktører som selv kender til at have angst og/eller depression
På kurset lærer du:
– at tackle angst og depression
– at gøre de ting du gerne vil gøre
– at blive bedre til at hjælpe dig selv
– at klare situationer der er svære
– at blive bedre til at være sammen med andre
– at løse problemer
– at træffe svære beslutninger.

Kommentarer