Coronanyt

Mundbind i flextrafik

Skrevet af: John Wennerwald

De seneste dages stigende smitte med Covid-19, kræver handling og indtil nu, kan vi tilsyneladende modstå Covid-19 med mundbind. Mundbind er også at foretrække, hvis alternativet er at lukke noget af samfundet ned igen.

Mundbind som tidligere ikke var nødvendige og eventuelt spild af penge, kan nu bruges, hvor det ikke er muligt at sikre den fornødne sociale afstand. Andre lande har benyttet mundbind længe før vi nu langsomt begynder at tage dem på.

Mundbind koster penge, besværlige og er ubehagelige at have på. Ja, men alternativet er meget værre. Lad os nu se, om vi kan klare os med simple personlige værnemidler.

Ligesom det anbefales at benytte mundbind i offentlige transportmidler, anbefaler KL (Kommunernes Landsforening) og Danske Regioner nu, at alle dem, der bruger sygetransport og som er visiteret til FlexTrafik, bærer mundbind under transporten.

Efter dialog med Sundheds- og Ældreministeriet anbefaler KL og Danske Regioner derfor nu, at alle passagerer i sygetransporter og den visiterede FlexTrafik bruger mundbind under kørslen. Samtidig tilbydes gratis mundbind til de passagerer, der ikke selv har medbragt et mundbind.

Dette er et læserbrev indsendt af John Wennerwald. Du kan også indsende et læserbrev under INDSEND NYHED i topmenu. 

Kommentarer