Debat og politik

Pårørende og kernevelfærd

Rigtigt meget tid i det offentlige, eksempelvis i plejesektoren, sygehusvæsnet går til at pårørende tager kontakt til for at følge op på et familiemedlems behandling eller ophold.

Indsendt af Kenneth M. Nielsen. Borgmesterkandidat for Liberal Alliance Faxe ved KV17

Heldigvis har vi alle mere end én pårørende, så derfor bliver mange sygeplejersker og andet personale dagligt ringet op og spurgt om det samme, angående den samme borger. Det betyder at der potentielt er en masse spildtid, der går på gentagelser af den samme rapportering.

Det bør vi som borgere og pårørende gøre noget ved, således at vi giver vores familiemedlemmer en bedre oplevelse, frigiver ressourcer i sektoren – som så kan benyttes på at hjælpe flere, end blot få.

Dette kan gøres og faktisk er der allerede tiltag på vej, RelaBee.com er en virksomhed der i samarbejde med Region Sjælland har udviklet en app, der gør det muligt for pårørende at oprette et fællesskab, udpege en kontaktperson i familien, denne kontaktperson er så den eneste der har kontakten til eks. et sygehus, og vil så sørger for at kommunikere beskederne videre til resten af familiemedlemmets pårørende.

Vi er nødt til at gribe i egen barm, og aktivt tage del i frivilligheden, således at hænderne frigives i det offentlige og dermed kan løse de opgaver de er sat i verden for.

Det gode ved dette tiltag er at det er 100% gratis for det offentlige, 100% gratis for de pårørende – det er blot at downloade app’en og begynde at tage aktiv del i det at være pårørende.

Liberal Alliance Faxe, vil aktivt arbejde for at tiltag som dette bliver en fast del af udbudet til borgerne i Faxe og på sigt i hele landet. Dette tillader at de varme hænder kan koncenterer sig om den RIGTIGE kernevelfærd og ikke endeløs afrapportering til pårørende, da det kun er nødvendigt med én afrapportering.

Det har INGEN omkostninger for kommunen, det er en sundheds-applikation / platform, der stilles gratis til rådighed for alle parter, modsat mange andre platforme og applikationer der de sidste mange år er investeret i i Faxe Kommune (ingen nævnt, ingen glemt)

Stem personligt den 21 nov. og husk det er DIT valg.

Kommentarer