Faxe by

Radio Rollo udvider med et Melodi Grand Prix program

Seneste tiltag hos Radio Rollo er programmet ’En verden af Grand Prix’ og studieværten hedder Yasmilah Justif.

Det er nu halvanden måned siden, at Radio/TV-nævnet kom med nye regler og love, som lokalradioerne skulle rette ind til og overholde, og desværre så kostede det jo to radiostationer i lokalområdet af Faxe kommune, livet.

Men modsat så gør Radio Rollo så hvad de kan for at holde fast i alle lytterne fra alle tre radiostationer, ved at få nye programmer og studieværter, eller gang i gamle studieværter, som har holdt pause eller på anden måde, været forhindret.

Seneste tiltag hos Radio Rollo er programmet ’En verden af Grand Prix’. Studieværten Yasmilah Justif fortæller her om sin idé:

– Programmet er lidt interaktivt – forstået på den måde, at jeg vil samkøre det med en Facebook-gruppe, som er starter op til formålet – og her vil snakken være om Eurovision (Melodi Grand Prix). Musikken man vil kunne høre i programmet, vil alt sammen kunne relateres til Grand Prix på den ene eller anden måde.

Første gang programmet går i luften, vil være torsdag den 22. februar klokken 19.00 og herefter sendes det fast hver 2. uge – det vil sige torsdage i lige uger.

Om Yasmilah fortæller Radio Rollo følgende: Hun er en garvet studievært som både har været på Køge Radio i tidernes morgen, samt siden Radio Østsjælland, men i de sidste 4-5 år, været med i kulisserne på Radio Rollo, og en sjældent gang i mellem lige været i æteren.
Nogen vil muligvis kende hende under andet navn, men et navneskift har været undervejs, så på Radio Rollo siger de:

– Kært barn har mange navne, og det har vores studievært også – men vi vælger at kalde hende for Yasmilah Justif.

Radio Rollo sender alle ugens 7 dage:

  • Mandag: 18.00 til 21.00
  • Tirsdag: 18.00 til 21.00
  • Onsdag: 18.00 til 21.00
  • Torsdag: 18.00 til 21.00
  • Fredag: 18.00 til 01.00
  • Lørdag: 18.00 til 01.00
  • Søndag: 12.00 til 21.00

Radio Rollo sender også 24 timer i døgnet på internettet, hvor man kan høre alt hvad der sker på 104,7. Radio Rollo kan høres via div. apps eksempelvis radiorollo.radio.dk, men også via deres hjemmeside  eller via deres facebookside

Kommentarer