Haslev

Rettede nummerplade – sigtet for dokumentfalsk

Den 17. september blev en bil blitzet i en hastighedskontrol ved Køge.

Den blev registreret til at køre 73 km/t, hvor den højst tilladte hastighed er 60 km/t.

Imidlertid var der ikke nogen bil i politiets registre, der matchede det registreringsnummer, der fremgik af billederne.

Det viste sig, at bilejeren havde rettet et af bogstaverne på nummerpladen til, så det blev til et andet.

Onsdag fik han besøg af politiet, og den blitzede bil holdt i indkørslen, så betjentene ved selvsyn kunne konstatere, at et af bogstaverne var justeret med sort tape på pladen.

Ejeren – en 42-årig mand fra Haslev – blev derefter ikke bare sigtet for hastighedsovertrædelsen, men også for at have overtrådt straffelovens bestemmelser om dokumentfalsk.

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi. 

Kommentarer