Rønnede

Rønnede Golfklubs Juniormestre 2019 blev kåret

Juniorerne fra Rønnede golfklub afsluttede sæsonen 2019 med Årsmesterskab lørdag d.5. oktober.

Rønnede golfklub var heldige med vejret og fik spillet en masser flot golf. Der blev dystet i 4 rækker, A rækken hvor de spillede 18 huller (hcp 0-25) vandt Nicklas Bloch (Rønnede), i B-rækken hvor de også spillede 18 huller (hcp 26-36) vandt Kristian Bech (Rønnede), i D-rækken, hvor man spiller 9 huller (hcp 37-72) vandt Victor Bille (Faxe) og i C-rækken som blev afholdt på par-3 banen vandt Marc Larsen (Dalby).

Året blev ligeledes afrundet med en omgang natgolf med stor succes.  Alle juniorerne og deres forældre både øvede og uøvede dystede i aftens mørke. Natgolf foregår med selvlysende bolde og Par3 banens huller og flag er oplyst med div. Knæklys. Der var god opbakning og vi var 48 juniorer og forældre til at gøre aftenen vellykket og sjov.

Året er gået rigtig godt for juniorspillerne, der er komme nye børn og unge mennesker til, som allerede nu viser flotte resultater. Alle spillerne har udviklet sig, og vi har haft to spillere med i videregående turneringer her i efterårsferien. Thor Jerichau Clausen har været med til Mini Super Cup, hvor de bedste Juniorer fra Sjælland mødes og dystre. Nicklas Bloch har været med i Super Cup som er Juniorer fra hele Danmark. I begge turneringer spiller man sammen med sit distrikt mod andre distrikter.

 

Kommentarer