Rønnede

Samlede affald ved motorvejen

Politiet blev søndag klokken 12.41 kaldt ud til Sydmotorvejen ved Rønnede, hvor flere billister havde set en mand gå rundt langs rabatten.

Det viste sig, at det var en 42-årig mand fra Vordingborg, der var taget ud for at samle affald. Trods de gode intentioner, er det for farligt at samle affald så tæt på motorvejen, og den 42-årige blev derfor ledt væk fra vejen.

Politiet opfordrer til, at man passer godt på sig selv og holder en god afstand til trafikken, når man rydder op i naturen. En trafiksikker, gul refleksvest er desuden altid en fordel.

 

Kommentarer