Faxe Ladeplads

Stjal pung fra ældre kvinde

Onsdag ved 12.30-tiden kom en ældre kvinde gående på Hovedgaden i Faxe Ladeplads, da en mand pludselig kom hen og krævede at få hendes pung.

Han slap afsted med en sort læderpung med kontanter, betalingskort, sygesikringsbevis m.m. Manden beskrives som 20-25 år, 175-180 centimeter høj og spinkel af bygning.

Han var lys i huden, havde brunt, kort hår og var iført sort regntøj. Han talte dansk. Politiet hører gerne fra eventuelle vidner, der har set noget mistænkeligt. Ring 1-1-4.

Kommentarer