Alslev

Tågerupvej 3 i Tågerup er sendt på tvangsauktion

Totalkredit A/S har sendt ejendommen Tågerupvej 3 i Tågerup ved Alslev på tvangsauktion

Ejendommen Tågerupvej 3 beskrives som en enfamiliesejendom beliggende i landzone ved offentlig vej, i landsbyen Tågerup ved Alslev.

Huset med pudsede ydervægge og eternittag er opført i 1882 med om-/tilbygning i 1984, beliggende Samlet boligareal 122 m², heraf 28 m² udnyttet tagetage.

Huset er indrettet med indgang til baggang med pilleovn til centralvarmeanlægget, badeværelse med toilet og badekar, køkken med elkogeplader, emhætte, ovn, opvaskemaskine og køleskab, stue med brændeovn, to værelser og entre/trapperum med afblændet indgang.

Fra entre trappe til tagetage med repos/fordelingsgang til to værelser og et kammer. Fra baggang gennemgang til udhus med vaskemaskine, tørretumbler og varmtvandsbeholder.

Endvidere ses rester af stort drivhus samt fritliggende udhus på 100 m² opført i 1882 i bindingsværk, tilsyneladende tidligere varme-central til drivhuset. Ifølge BBR skulle der være et drivhus på 600 m² opført i 1965 med om/tilbygning i 1968 og et drivhus på 600 m² opført i 1976.

På grunden ses større træbevoksning med videre.

På grunden er en nedgravet olietank fra 1986. Afløb til mekanisk rensning med udledning direkte til vandløb, sø eller hav. Påbud om forbedret rensning med frist til 31.12.2018.

Beliggende i område med drikkevandsinteresser. Der er registreret beskyttede naturtyper på ejendommen, og ejendommen er pålagt landbrugspligt.

Grunden er på 24.537 m².

Ejendomsværdien er sat til 1.200.000 kroner, heraf grundværdi 409.200 kroner.

Sagens dokumenter kan ses på www.itvang.dk

Besigtigelse kan finde sted ifølge aftale med sagsbehandler Susanne Quvang Larsen på telefon 5786 4614. Sag 51924.

Tvangsauktionen afholdes tirsdag den 9. maj klokken 10:10 ved Retten i Næstved.

Kommentarer