Terslev

Terslev Kirke holder Høstgudstjeneste søndag

terslev_kirke
Terslev: Terslev Kirke inviterer til Høstgudstjeneste og med efterfølgende høstfest med frokost “A-la-Terslev Kirke” fra grillen.

Søndag den 20. september klokken 10.30 afholder Terslev Kirke traditionen tro Høstgudstjeneste. Arrangementet starter i kirken med en børnevenlig gudstjeneste ved præsterne Erhard H Schulte Westenberg og Simon Daniel Buchwald Jensen.

De vil fortælle om “opvækkelsen af enkens søn i nain”. Det bliver spændende at høre, hvad det har med høsten at gøre. Desuden vil der blive hilst på årets minikonfirmander og konfirmanderne i Terslev.

Efter gudstjenesten indbydes til høstfest i sognegården med frokost “A-la-Terslev Kirke” fra grillen. Tilbehøret er fra Dagli´Brugsen i Terslev og fadøllet er Hancock fra Tønden i Haslev.

Man er velkommen til at sidde ude, hvis man selv medbringer det fornødne. Man kan ikke låne borde og stole fra Sognegården.

Skulle det mod forventning regne, flytter arrangementet indenfor.

Deltagerne opfordres til at være med til at pynte kirken med høstede afgrøder og årstidens pynt.

Kommentarer