Haslev

Uddrag af mandagens døgnrapport

Her kan du læse et uddrag fra døgnrapporten mandag den 3. august 2020.


HASLEV: Spøgelsesbilist på motorvejen

Politiet fik mandag klokken 19.13 en anmeldelse om, at der kørte en bil på motorvejen ved Haslev, der kørte imod færdselsretningen.
Et vidne havde set, at bilen var kørt ind i nødsporet, og kort efter havde lavet en u-vending, så den kom til at køre direkte imod de andre biler.
En anden bil nåede at undvige, men ramte autoværnet.
Heldigvis lykkedes det flere bilister at få standset spøgelsesbilen, og da politiet kom, viste det sig, at chaufføren – som var en 37-årig mand fra Haslev – havde en promille,
der var noget over det tilladte.
En alkometertest gav et udslag på 1,2 promille, og han blev derfor anholdt klokken 20.08, sigtet for spirituskørsel.
Han blev taget med på stationen, og politiet er nu i færd med at undersøge, om han skal fremstilles i grundlovsforhør i dag.

FLERE STEDER: Pas på fupopkald fra Udbetaling Danmark

Politiet har i de seneste dage fået flere anmeldelser fra borgere, der har været udsat for at blive kontaktet af personer, der påstår, at de ringer fra Udbetaling Danmark.
I går gik det ud over en ældre kvinde fra Maribo, der blev ringet op af en “Peter”, der blot ville “hjælpe med at passe på hendes konti”.
Heldigvis var kvinden vaks og svarede, at hun ikke ville udlevere noget som helst og afsluttede samtalen.
Husk at du aldrig skal udlevere dit CPR-nummer, NemID, bankoplysninger eller andre personlige oplysninger over telefonen.

Hastighedskontrol: 

Rønnede Faxevej Mandag klokken 09.22 – 11.30 ATK 517 61 50 km/t 84 km/t 6 klip og 1 betinget frakendelse
Haslev Køgevej Mandag klokken 05.56 – 09.26 ATK 285 43 50 km/t 90 km/t 6 klip og 1 betinget frakendelse

Kilde: Sydsjælland og Lolland – Falsters Politi.

Kommentarer