Land og by

Varmt og vådt er ’new normal’ i februar

Nye tal viser, at klimaet i februar aldrig har været varmere og vådere siden målingernes start i 1874. Februar er blevet 1,5 grader varmere og 12 mm vådere, sammenlignet med det vi tidligere har betegnet som ’normalt februarvejr’.

En rekordvåd februar 2020 og er så måt ved at nå til ende, og det giver mulighed for at tage temperaturen på februar måneds klimatilstand.

Denne februar udmærker sig nemlig ved at afslutte en spritny opgørelse over, hvordan det danske klima ’normalt’ er i en typisk februar måned.

Og der er ingen tvivl om, at klima i februar udviser de samme forandringer, som dem vi ser for januar.

Februar er varmere og vådere end nogensinde før

Når vi beregner gennemsnittet af det danske vejr, som har præget måneden de seneste 30 år – kaldes det for en ’klimanormal’. Klimanormaler er vigtige værktøj til at følge klimaforandringer, da de kigger på et gennemsnit over, hvordan vejret har svinget gennem 30 år.

’Vejret svinger fra år til år. Nogle år er februar fx varm andre år er februar kold, man kan derfor ikke sige noget om, hvordan klimaet er ud fra en enkelt februar måned. Gennemsnittet af 30 februar måneder kigger derimod på tværs af de kaotiske udsving fra år til år, og hermed ses et egentlig klimasignal langt tydeligere,’ forklarer Mikael Scharling, som er klimatolog på DMI.

Sætter vi det nye bud på februars klima ind i en vejrhistorisk ramme, kan vi på den måde få et billede af, hvordan det danske klima ændrer sig. Og her er det helt evident, at det danske klima har flyttet sig.

I forhold til den ældre klimanormal fra 1961-1990 er februar blevet 1,5 grader varmere og 12 mm vådere, hvilket svarer til, at vi nu får over 32 % mere nedbør.

’En temperaturstigning på 1,5 °C for februar i løbet af to sammenhængende normalperioder må betegnes som en ret dramatisk ændring. Det er uden fortilfælde i den snart 150 år lange periode, som vi har beregnet klimanormaler for,’ forklarer Mikael Scharling og fortsætter:

’Ligeledes er en stigningen på 12 mm eller 32% i februars nedbør i løbet af to sammenhængende normalperioder yderst markant og uden fortilfælde. Det betyder desuden, at februar ikke mere er Danmarks tørreste måned, hvilket den ellers har været i flere tidligere normalperioder. Der tegner sig et billede af, at normalnedbøren i Danmark mere eller mindre er steget konstant gennem de sidste 150 år.’

Klimatologen afslutter: ’Den nye klimanormal for februar viser tydeligt, at klimaændringer er noget, der sker lige nu, og ikke først om 50 eller 100 år.’

Fremtidens vintre tegner til at blive varmere og vådere

DMI’s observationer viser, at det danske klima har ændret sig siden målingernes start i 1873. De nyeste opgørelser for både januar og februar viser, at det er blevet varmere og vådere i Danmark, men hvordan ser fremtiden ud?

’Tendensen vi har set i januar og februar over de seneste årtier, ser ud til at fortsætte i samme retning. Vores Klimaatlas viser, at fremtidens klima vil byde på gennemsnitligt vådere og varmere vintre’ forklarer klimaforsker Rasmus Anker Pedersen fra DMI og uddyber:

’Hvor meget varmere og vådere vintrene bliver, afhænger af udledningen af CO2. Hvis udledningen fortsætter som hidtil, forventer vi, at vinteren i Danmark bliver ca. 4 grader varmere og får ca. 25 % mere nedbør i slutningen af dette århundrede sammenlignet med i dag. Reduceres udledningen til et stabilt middelniveau, forventer vi, at ændringerne om vinteren begrænses til ca. 2 graders opvarmning og ca. 10 % mere nedbør. Men samlet set ser det altså ud til, at tendensen fortsætter, og at vinteren bliver varmere og vådere.’

Se hvordan fremtidens klima ændrer sig helt ned på kommuneniveau www.dmi.dk/klimaatlas/

Følg den nye klimanormal måned for måned

I 2021 kommer DMI med en ny klimanormal for Danmark. I øjeblikket er den mest benyttede klimanormal for perioden 1961-1990, men når dette år er omme, kan DMI præsentere en ny klimanormal for perioden 1991-2020.

Find den nye klimanormal her: www.dmi.dk/vejrarkiv/normaler-danmark/

’Den gamle klimanormal er efterhånden en bedaget sag, som beskriver klimaet i en tid, der ikke repræsenterer den vejrvirkelighed, som vi bevæger os rundt i i dagens Danmark. I år afslutter vi en ny 30-års periode – og gennemsnittet af den periode vil i langt højere grad afspejle det nuværende vejr og klima,’ fortæller Mikael Scharling og fortsætter:

’Nu har vi det rette videnskabelige grundlag til at vise, hvordan klimaet rent faktisk har ændret sig fra det, der tidligere var en ’normal’ februar til, hvordan en typisk februar er i nutiden. Måned for måned ffølger vi trop med flere nye observationer – det er meget spændende.’

DMI vil året igennem orientere om, hvordan den nye klimanormal kommer til at adskille sig fra den gamle klimanormal på månedsbasis. Ved udgangen af hver måned i 2020 er der nemlig data for en 30 år lang periode for den pågældende måned, som der netop skal til, når klimanormaler beregnes.

Resten af året præsenteres løbende nye klimanormaler for perioden 1991-2020. Den første opgørelse bliver januar 2020, herefter følger februar, marts og så videre.

Vær opmærksom på, at DMI først i løbet af næste år vil have genberegnet alle observationer for perioden 1991 til og med 2020 med de nyeste beregningsmetoder, og det kan i nogle tilfælde ændre de foreløbige tal.

Resten af året vil den nye klimanormal beregnes i takt med, at månederne afsluttes året igennem.

Hvad er klimanormaler?

Hver måned, hver sæson og hvert år gøres vejret op i Danmark. Hvor varmt har det været, hvor meget nedbør er der faldet, hvor meget har solen skinnet? Ud fra disse opgørelser beskrives det danske klima som et gennemsnit af vejret indenfor 30-årsperioder, det vi kalder for ’klimanormaler’.

Hele verdens meteorologiske institutter udarbejder 30-års klimanormaler.

Klimanormaler bruges som reference til at sammenligne ændringer i klimaet fra tidligere perioder til i dag og det forventede fremtidige klima.

For at kunne sammenligne værdier over hele verden i samme periode er det internationalt aftalt, at normalværdier for årene 1901-30, 1931-60, 1991-2020 beregnes i alle lande.

Kilde: DMI

Kommentarer